
LED spot til badeværelset giver dig den bedste belysning og er den mest energibesparende form for lys, du kan købe. Lyset på badeværelset skal give dig et godt lys, når du bader, en hyggelig belysning om aftenen og et klart og varmt lys, når du barberer dig eller lægger din makeup – Tjek det store udvalg af LED spots til badeværelset her, og køb og bestil online hos Sunflux.dk allerede i dag!
Badeværelset er ofte et af boligens mindste rum og også et af de rum, hvor der kommer mindst naturligt lys ind. Derfor kræver belysningen på badeværelset langt mere end i mange af boligens øvrige rum. Heldigvis er der masser af muligheder for at få det mest optimale lys, hvis du anvender de rigtige LED spots. Her giver vi dig nogle tips til at til at finde den rigtige badeværelsesbelysning.
Prøv at tænke over, hvor meget tid du egentlig bruger på badeværelset. Det er her du sætter hår, lægger makeup, børster tænder, barberer dig, bader osv. Mange af de daglige gøremål på badeværelset er også nogle af dem, der kræver den bedste belysning.
Ved at benytte LED spots kan du fordele lyset i hele rummet, så du opnår et godt lys overalt. Når du indbygger spots i loftet, kan du placere den enkelt indbygningsspot strategisk, så du opnår det bedst mulige lys.
En anden praktisk ting ved LED spots til indbygning er, at de optager meget lidt plads. De kan derfor nemt indbygges i loftet, uden at de fylder for meget i højden. Samtidig udvikler LED spots ingen varme, så der er ikke de samme strenge krav til indbygning som ved almindelige halogenspots.
Og der er flere gode fordele ved at bruge spots i badeværelset.
Ud over de mere praktiske og tekniske fordele ved LED spots er der også en hel del mere brugermæssige fordele:
Det er meget vigtigt, at lyset giver den bedst mulige farvegengivelse på badeværelset og ikke mindst ved spejlet. En god farvegengivelsen sørger for, at lyset bliver så naturtro som muligt. Det betyder, at din hud, dit hår, dit tøj osv. gengives med de rigtige farver og ser mest naturligt ud, når du kigger dig i spejlet.
Du har sikkert prøvet at se dig selv i spejlet på et badeværelse, hvor farvegengivelsen ikke var optimal. Her fremstår alle farver meget blege, og din ansigtskulør ser bleg og trist ud.
Farvegengivelse måles i det, der kaldes RA værdi. Naturligt sollys har en RA værdi på 100, og jo højere RA værdien i en spot er, desto mere naturligt vil lyset føles. Alle LED indbygningsspots til vådrum fra Sunflux har en RA værdi mellem 95-97, hvilket giver en meget høj farvegengivelse.
Ved at placere spots i loftet har du mulighed for at fordele lyset i hele badeværelset. På den måde opnår du et godt lys overalt i rummet.
Som bekendt er strøm og vand ikke nogen god kombination. Derfor skal LED spots til indbygning i vådrum, have den rigtige godkendelse. I forhold til belysning opdeles et badeværelse i flere zoner. Hvis du sørger for, at de spots du vælger, som minimum har en IP44 klassifikation, må du bruge dem de fleste steder i rummet. Du kan læse mere om vådrumszoner og IP-klassifikationer her.
Lyset på badeværelset skal ikke kun være praktisk, det skal også være hyggeligt. Ved at bruge indbygningsspots med mulighed for dæmpning kan du skabe en behagelig og intim stemning på badeværelset.
Dæmpningen kan f.eks. bruges, når du ligger i badekarret og slapper af til lidt god musik. Det dæmpede lys er også en stor fordel, hvis du er oppe om natten og ikke har brug for at få det stærke lys i øjnene.
Hvis der er mulighed for det, kan du med fordel vælge, at lyset i rummet skal kunne tændes i sektioner. På den måde kan du tænde lyset i loftet for sig selv og lade lyset ved spejlet og i brusekabinen være slukket – og omvendt.
Nu skulle du være godt klædt på til at vælge den rette indbygningsspot til badeværelset. Hos Sunflux har vi et stort udvalg af spots til indbygning i loftet og i dine badeværelsesskabe, hylder og lignende. Vælg mellem spots i børstet alu, rustfri stål eller sort- og hvidmalede, så de passer bedst til det øvrige inventar og udstyr i badeværelset. Husk at tjekke hulmålet på den enkelte spot, inden du bestiller.
Hos Sunflux er vi specialister i LED belysning, og vi sætter en stor ære i at være din bedste samarbejdspartner i valget af belysning. Hvis du ikke har fået besvaret alle dine spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vores faguddannede kundeservicemedarbejdere. Hvis du allerede har besluttet dig, så bestil badeværelsesspot online nu.
Vi benytter Quickpay/DIBS Payment Gateway til sikkert at håndtere kortbetaling, så du er garanteret at dine oplysninger behandles fortroligt.
Vi giver fabriksgaranti på alle vores SunFlux LED produkter. Kig efter garantimærket på emballagen og se hvilken garanti som er gældende, for lige netop dit LED produkt.
POPULÆRE
- GU10 LED dæmpbar
- GU10 LED pære
- LED indbygningsspot
- Plante vækst lys
Vi uddeler jævnligt rabatkoder og spændende information omkring nye produkter. Bliv fan i dag!