Forstå forskellen på en transformer, en LED driver og en strømadapter

I en verden fyldt med elektronik og lyskilder kan begreber som fx  transformer, LED driver og strømadapter nemt blive blandet sammen. 

Selvom alle enhederne har det til fælles, at de leverer strøm til en enhed, spiller de vidt forskellige roller. I denne artikel vil vi hjælper dig med at forstå forskellen, så du nemmer kan vælger den rigtige løsning til dit belysnings projekt.

Hvad er en transformer?

En transformator er en elektrisk komponent eller enhed, der bruges til at ændre spændingen fra fx 230VAC til en lavere spænding som f.eks. 12V eller 24V AC.

Den fungerer udelukkende med vekselstrøm (AC) og kan ikke bruges direkte til apparater, der kræver jævnstrøm (DC), som langt de fleste moderne LED-produkter gør. Transformatorer anvendes ofte i ældre belysningssystemer, især i forbindelse med lavvolt halogenpærer.

Hvordan fungerer en transformator?

mekanisk jernkerne transformator

En transformator fungerer ved hjælp af elektromagnetisk induktion. Den består typisk af to kobbertråds viklinger (primær og sekundær) omkring en jernkerne. Når vekselstrøm løber igennem den primære vikling, opstår der et magnetfelt, som inducerer en tilsvarende spænding i den sekundære vikling – dog med et ændret spændings niveau. Denne type kaldes også mekanisk trafo, eller jernkerne transformator ud fra dem konstruktion.

Eksempel:

  • Indgang: 230V AC (fra stikkontakten)
  • Udgang: 12V AC (lavspænding til f.eks. halogenpærer)

Transformatoren ændrer kun spændingsniveauet. Den konverterer AC til AC – og er dermed uegnet til enheder, der kræver DC. Den største fordel ved denne type transformator, er at de holder næsten evigt, da de ikke indeholder elektronisk komponenter, men udelukkende er mekanisk. Ulempen er at at de har en horholdsvis lav virkningsgrad.

Forskel på mekanisk transformator og elektronisk transformator

Der findes grundlæggende to typer transformatorer som omformer vekselspænding fra 230V til en laver spænding. Den mekaniske som er baseret på passive komponenter (spole og jernkerne), og den elektroniske, som er basseret på  aktive elektroniske komponenter.

Klassisk (magnetisk) transformator

Denne type bruger en tung jernkerne og kobberviklinger. Den er robust, pålidelig og holder ofte i mange år. Den leverer en stabil og ren sinuskurve (AC) og fungerer godt til både halogenpærer og visse LED-pærer – men kun hvis belastningen er tilstrækkelig.

Fordele:

  • Lang levetid
  • Stabil og støjsvag drift
  • Høj kompatibilitet med ældre systemer

Ulemper:

Elektronisk transformator

elektronisk transformer 12V

Denne type bruger højfrekvent elektronik til at generere en slags 12V AC. Den er kompakt og billig, men dens udgangssignal er ikke en ren sinuskurve. Det kan give problemer, når den bruges med LED-pærer, som er følsomme over for spændingsvariationer og elektronisk støj.

Fordele:

  • Let og kompakt
  • Billig at producere
  • Effektiv til halogenpærer

Ulemper:

  • Dårlig kompatibilitet med LED
  • Risiko for flimmer, støj og varmeudvikling
  • Kort levetid

Transformator til LED pærer, spots og strips

Ved brug af en transformator til LED, skal du sikre dig, at LED’en er designet til AC-drift. De fleste moderne LED produkter (som strips, moduler og pærer) kræver dog DC (jævnstrøm) og bør derfor ikke tilsluttes en traditionel mekanisk eller elektronisk transformator.

Særligt LED strips kræver stabil 12V eller 24V DC, og her bør du anvende en passende LED driver eller strømforsyning, som er designet til at levere jævnstrøm – ikke en transformator.

Hvad er en LED driver?

En LED driver er en særlig strømforsyning, der leverer præcis den spænding(V) eller strøm(Amp.), som en LED (lysdiode) har brug for.

Lysdioder er en følsomme elektroniske komponent, som ikke tåler større udsving i strøm eller spænding. Derfor kræver de en stabil og kontrolleret forsyning – og det er netop LED driverens opgave.

Hvor en almindelig strømforsyning blot leverer en fast spænding, er en LED driver ofte intelligent og designet til at sikre en lang levetid, høj energieffektivitet og har normalt indbygget beskyttelse mod forskellige fejl.

Snappy Kvalitets LED Driver

LED driver med konstant spænding vs. konstant strøm

Der findes som udgangspunkt 2 grupper af LED driver, og det er afgørende at vælge den rigtige type til dit LED produkt!

Konstant spænding (Constant Voltage Driver)

En LED driver med konstant spænding leverer typisk en stabil udgangsspænding på enten 12 volt eller 24 volt jævnstrøm (DC). Denne type driver anvendes primært til LED strips, LED moduler, panelbelysning og visse LED pærer.

Produkterne, der benytter konstant spænding, har som regel en indbygget elektronik (strømbegrænser), hvilket betyder, at driveren ikke behøver at regulere strømmen aktivt – den skal blot levere den korrekte spænding, og en høj nok strøm til at dække alle lysdiodernes forbrug.

Eksempel:
En 24V LED strip til køkkenbelysning kræver en konstant spænding på 24VDC – uanset hvor lang strippen er.

Konstant strøm (Constant Current Driver)

En LED driver med konstant strøm – også kaldet en constant current driver – leverer en fast strømstyrke, typisk på 350 mA, 500 mA eller 700 mA, afhængigt af LED’ens krav.

I stedet for at holde en konstant spændingen på fx 12V, justerer denne type driver spændingen automatisk ud fra lysdiodens indre modstand (ændres typisk med temperaturen), så lysdioden modtager en stabil strømmen, og dermed et ensartet lysudbytte.

Konstantstrøms drivere bruges især til kraftige LED enheder som high-power LED moduler, COB-moduler, LED paneler og indbygningsspots, hvor en stabil strømstyring er afgørende for både ydeevne og levetid.

AC, DC og spændingsniveauer

Når man arbejder med strømforsyning og LED belysning, er det vigtigt at forstå forskellen mellem AC og DC – altså vekselstrøm og jævnstrøm – samt hvordan forskellige spændingsniveauer anvendes i praksis.

Hvad er forskellen på AC og DC?

Ac og DC forsyning

AC (Alternating Current) er vekselstrøm, som hele tiden skifter retning. Det er den strømform, vi får ud af stikkontakten i hjemmet – typisk 230V AC i Danmark. AC anvendes primært til transport og distribution af elektricitet, og det er også den type strøm, der går ind i transformatorer og LED drivers, samt det meste anden elektronik og maskiner vi omgiver os med.

DC (Direct Current) er jævnstrøm, hvor strømmen kun bevæger sig i én retning (det er på samme måde et batteri virker).

De fleste elektroniske apparater – herunder LED produkter – bruger DC internt. Derfor skal strømmen som regel konverteres fra AC til DC før den kan bruges, det forgår via en driver eller strømforsyning, før den kan bruges.

Oversigt over spændingsniveauer og deres anvendelse

BetegnelseForklaringTypisk brug
230V ACNetspænding direkte fra stikkontaktenInput til transformator eller LED driver
12V ACLavspænding vekselstrømHalogenpærer og enkelte LED-typer
12V DCLavspænding jævnstrømLED strips og kompatible LED pærer
24V DCLavspænding jævnstrøm med lavere spændingsfaldLængere LED strips og kraftigere systemer
Konstant strøm (mA)Fast strøm, spændingen justeres automatisk af driverHigh-power LED moduler og spots

Som tommelfingerregel må du aldrig blande AC og DC, eller bytte rundt på spændingsniveauerne, uden at kende det præcise behov for dit LED produkt. En forkert forsyning kan føre til dårlig ydeevne, flimmer – eller i værste fald, at LED’en brænder af!

Kan jeg bruge en almindelig transformator til LED-pærer?

Kun hvis pærerne er designet til 12V AC – ellers risikerer du flimmer og fejl.

En transformer omdanner spænding (typisk AC til lavere AC), mens en driver leverer jævnstrøm (DC) og kan styre enten spænding eller strøm afhængigt af typen.

Afhænger af produktet. 12V bruges ofte til kortere LED bånd, 24V til længere bånd med lavere spændingsfald

Ved high-power LED moduler og visse indbygningsspots og LED paneler – læs altid producentens krav eller kontakt os for hjælp.

Kun hvis spænding og strøm matcher. Brug aldrig konstant spænding til noget der kræver konstant strøm.

Strømadapterens rolle i LED-systemer er at levere den nødvendige spænding og strøm fra elnettet til LED driveren. Den kan enten være en integreret del af driveren eller fungere som en ekstern strømforsyning, der forsyner driveren med stabil DC-strøm.

Del Blog indlægget::

Skriv et svar