Hvordan virker LED lamper?
Hvad er LED og hvad er LED lamper?
LED er en forkortelse for Light Emitting Diode – eller oversat til dansk: lysudledende diode. En LED-lampe er altså en lampe, som har indbygget elektronisk/ elektroniske diode/dioder, der omsætter energi til lys – eller en lampe som er lavet specifikt til brug af LED lyskilder (Vær altid opmærksom på, at der kan være et MAX Watt forbrug på både LED lamper og almindelige lamper OG at du sagtens kan bruge LED lyskilder i dine gamle 230V lamper, så længe du overholder MAX watt forbruget) .
Hvordan virker LED lamper?
Som nævnt består en LED-pære af en diode, der omsætter energi til lys. Men i modsætning til en glødepære er en LED-pære ikke udstyret med en metaltråd, som kan brænde sammen.
LED virker i bund og grund som en omvendt solcelle. Det vil sige, at i stedet for at omdanne lys til energi omdanner LED-pærer energi til lys ved at sende strøm gennem dioden.
En glødepære virker ved at man har en glødetråd der opvarmes, som bliver så varm at den lyser. En LED pære derimod er i stand til at omdanne elektrisk energi, direkte til lys. Det gør den da den er bygget op af flere dioder, som er det man kalder en halvleder. En halvleder er et materiale der har en elektrisk ladningsevne der ligger mellem de ledende materialer, og de isolerende materialer. Det er altså et materiale der ikke isolere, men heller ikke leder, men gør lidt af begge dele.
Halvlederen bliver brugt i dioder, da disse materialer har den egenskab at man kan lave et overskud af elektroner på den ene side af materialet, og et underskud af elektroner på den anden side. Når strøm (vandrende elektroner) så passere denne halvleder, vil det resultere i at elektronerne skal af med noget energi, før de kan komme til den side af halvlederen med underskud af elektroner. Så ved at smide noget energi, kan elektronerne passere halvlederen.
Den energi som elektronerne smider er det som vi kalder en foton. En foton er en lyspartikel, der med en bestemt bølgelængde kan lyse en bestemt farve. Det er nemlig sådan at enhver farve har en bestemt bølgelængde. Fotonens energi der bliver udsendt fra en diode, vil være den samme som forskellen på den energi der er mellem de to sider i halvlederen. Jo højere en fotonenergi man har, jo lavere bølgelængde har man, og dermed også mere blåt lys. Netop af denne grund er det sværere at lave blåt lys, end rødt lys, da det kræver en stører energiforskel.
Hvis man kigger på det elektromagnetiske spektrum for synligt lys, opdager man hurtigt at der ikke er hvidt lys i det spektrum. Men da alle fotoner ligger i dette spektrum, hvordan kan det så være at man kan lave hvid LED lys?
Her skal man huske tilbage til sin billedkunst undervisning i folkeskolen, hvor man lærte at blande farver. Det er præcis det samme princip der bliver brugt til at lave både farvede og hvide LED pærer. I den store verden af LED bruges der dog ikke maling som man gjorde i folkeskolen, her udnytter man den egenskab at man kan få en diode til at lyse i en bestemt farve. Her kan man vælge mellem to muligheder. Enten laver man en pære der har en rød, en grøn og en blå diode, således at når de alle lyser samtidig, vil der blive dannet hvidt lys. Eller man har en blå diode, hvor man maler et lag fosfor ovenpå, som gør at der bliver udsendt gult lys. Når det blå og gule lys blandes, vil det blive opfattet som hvidt lys af det blotte øje.
Den sidst nævnte metode er blevet standarten i dag, da det er denne der virker bedst. Grunden til at denne metode virker bedre end at blande tre farver, er at ved at blande de tre farver bliver det aldrig rigtig hvidt lys. Metoden virker på papiret, men så snart den bliver anvendt i praksis er der mange faktorer der spiller ind, og her bliver farverne blandet forkert, og påvirket af andre ting, såsom andet lys. Ved metoden med det blå lys og fosfor, kan man få det fulde spektrum af synligt lys, uforstyrret, og dermed bliver lyset til en bedre hvid.
Bæredygtigt og godt for pengepungen
Med LED lys får man ikke bare bedre belysning, man spare også på bådet miljøets konto og i pengepungen.
Når en glødepære skal lyse kræver det en del energi at få den til at blive varm nok således at den lyser. Dette er ikke tilfældet i en LED pære, da man omdanner elektricitet direkte til lys. En glødepære omsætter kun 10% af den tilførte energi til lys, hvorimod de resterende 90% bliver omsat til varme. I en LED pære bliver hele 50% af energien omsat til lys, og det resterende til varme. Det vil sige at LED pærer skal bruge langt mindre energi for at lyse med samme kraft som en glødepære.
Dermed er LED-pærer langt mere effektive og energibesparende end glødepærer. LED-pærer er desuden mere hårdføre. De har en langt længere levetid, som derfor medfører en anseelig økonomisk besparelse ved at skifte de gamle glødepærer/lamper ud med LED.
Der er forskel på udskiftning af lyskilder i lamper der kører henholdsvis 230V, 12V og 24V. Hvor 230V som hovedregel er 1:1 udskiftning, kræver 12V og 24V som oftest, at du også udskifter din driver/transformer. Er du i tvivl om du kan udskifte din gamle pærer i dine eksisterende lamper, er du altid velkommen til at kontakte SunFlux kundeservice
Hvilken LED pære skal jeg vælge – og hvilken LED pære er bedst?
Det kommer helt an på, hvad du skal bruge den til. LED-pærer bruges primært til belysning, og her vil det først og fremmest være afgørende, at pæren har nogenlunde samme lumen-værdi som pæren den skal erstatte. (Lumen = hvor stor lysstrøm der kommer ud fra pæren) Skal du for eksempel udskifte en glødepære på 60 watt, skal du vælge en LED-pære med en lumen-værdi på omkring 650-800Lm.
Mange bruger dog også LED som specialbelysning – for eksempel som vækstlys til planter. I sådanne tilfælde kan du med fordel læse mere her.
Hos SunFlux er vi eksperter indenfor LED belysning. Er du i tvivl eller har du spørgsmål til hvilken LED-pære du skal vælge, er du altid velkommen til at skrive en mail til os eller ringe!
