Grolys & Tilbehør

Find LED-grolys, vækstlamper og plantelys til dit behov

Hos SunFlux kan du vælge grolys til alt fra få stueplanter og forspiring til større planteborde og dyrkning i drivhus. Start med at vælge type lampe: Se vores grolyslamper, vækstlamper og grolyspærer, Quantum Board LED-vækstlys til større planteområder eller udstyr til mikrogrønt og dyrkningshylder. Søger du i stedet gødning, hydroponik eller andet dyrkningstilbehør, kan du finde det i de tilhørende underkategorier.

Hvilket grolys passer til dine planter?

Små potteplanter: Et 20W grolys med clips kan give fleksibelt supplement til dagslyset. Flere planter: Sammenlign 100W LED-grolys med 200W LED-grolys. Dyrkningshylder: Et lineært Pro-Gro LED-rør kan give en praktisk lysfordeling over flere bakker.

Vælg ikke udelukkende efter watt eller lumen. Lysmængden på bladene, lampens spektrum, monteringsafstanden og antal lystimer er vigtige. Læs vores guide til planters lysbehov, før du vælger.

Hvad er vækstlys, og hvor kan det bruges?

Er du vild med friske tomater, grøn salat, friske urter og lækre peberfrugter? – Så er grolys for planter noget for dig.

Med det rette LED vækstlys eller grolys, behøver du ikke begrænse dyrkningen af dine yndlingsgrøntsager, salater og urter til sommermånederne. Vækstlys kan nemlig hjælpe planterne med at spire og gro året rundt, så du altid har lækre grøntsager, direkte fra din egen, indendørs køkkenhave (Smart Garden).

Grolys kan supplere eller erstatte en del af dagslyset, når planternes lysbehov, temperatur og vandforsyning er tilpasset. Det er ikke alle planter, der vil gro eller sætte frugt hele året. Hvis du har en lille gartner gemt indeni, så er der ingen grund til at begrænse din hobby til forår og sommer. Med LED-vækstlys kan du dyrke planter i den mørke tid; strømforbruget afhænger af armaturets effekt og antallet af tændte timer.

LED grolys erstatter solen om vinteren

LED-vækstlys er en kunstig lyskilde, der kan supplere dagslyset i den mørke tid på året. Et LED-grolys kan have forskellige spektrale sammensætninger. Kelvin beskriver den oplevede lysfarve, mens præcis dimensionering af plantebelysning helst bygger på dokumenterede PPF-/PPFD-målinger. Muligheden for dæmpning afhænger af den enkelte model.

Grolyset giver dig mulighed for at gro og dyrke planter og grøntsager indendørs uanset, om du bor i lejlighed eller har et kælderrum tilovers i parcelhuset.

Et vækstlampe er også særdeles velegnet, når du skal så frø i det tidlige forår. Mange haveejere vil gerne i gang med udplantningen så tidligt, som muligt, og her er en eller flere vækstlyslamper perfekt. Du kan så frøene i indendørs spirekasser hvor du hænger en god LED vækst lampe over, så planterne får et bedre udgangspunkt. Justér afstanden til armaturet, så lyset ikke bliver for svagt eller for kraftigt. Når planterne er så store nok, kan de blive udplantet, lige så snart vejret og temperaturen tillader det.

Uden den rigtige mængde og type af lys, vil dine planter have meget svære betingelser. Ofte bliver planterne lange og får meget tynde, spinkle stængler, fordi de forsøger at vokse op mod lyset. Ved at tilføre vækstlys får planterne en normal vækst, og de bliver langt mere robuste og sunde at se på.

3 grunde til, at du skal vælge LED vækstlys

Vi har allerede været lidt inde på de forskellige fordele ved LED vækstlys, men her får du de 3 bedste grunde til, at du skal bruge grolys til dine planter:

  1. Nyd lækre salater og tomater m.m. året rundt
  2. Bliv hurtigere klar med nye planter om foråret
  3. Dyrk lyskrævende og eksotiske planter indendørs

Uanset, om du blot vil forlænge vækstsæsonen med nogle måneder, eller om du vil fortsætte dyrkningen vinteren igennem, er der gode muligheder for det hele.

LED vækstlys til tomater og muligheden for at få friske chili i vinterhalvåret lyder tiltalende for de fleste – og det kan let lade sig gøre.

Vækstlyset giver dig mulighed for at komme før naboen med de nye spirer om foråret, og du får mulighed for at dyrke mere eksotiske planter og andre typer planter, der er særligt lyskrævende.

Hvilket grolys skal jeg vælge?

Inden du køber en lampe med grolys skal du overveje, hvilke planter, du ønsker at dyrke. Det er nemlig ikke alle planter, der kræver lige meget lys. Bladgrøntsager, som f.eks. salat og spinat, kan dyrkes ved en lav lysmængde, mens tomat- og agurkeplanter kræver rigtig meget mere lys.

Dernæst skal du beslutte, om du vil have én stor vækstlampe, eller om løsningen vil være bedre, hvis du har flere små lamper. De store lamper dækker et bredere areal, mens du med de mindre lamper lettere kan dyrke planter med forskelligt lysbehov.

Hos SunFlux har vi vækstbelysning til alle formål. Hvis du er i tvivl om, hvilken vækstlampe, du skal vælge, så start med en enkelt lampe og se, hvor let det er at få planterne til at spire og gro.

Du er også altid velkommen til at kontakte vores faguddannede personale, hvis du har spørgsmål til de mange forskellige LED vækstlys lamper vi sælger.

Hvor skal et Grolys placeres?

Placeringen af grolys er vigtig for dit valg af lampe. Det er meget forskelligt, hvor meget plads der er til rådighed, og det bør naturligvis tages med i overvejelserne. Hvis du har mulighed for at afsætte et helt rum, kan der være plads til en stor grolampe eller flere mindre lamper. Har du kun lidt plads, skal du vælge en mindre plantelys lampe.

Dernæst er der andre praktiske ting, der skal være tilgængelige. Du skal have let adgang til en stikkontakt eller flere kontakter, hvis du udvider med flere lamper. Planter, der gror, har ikke kun brug for lys, de skal også bruge en del vand. Derfor kan det være smart at placere planter samt plantelys tæt på en vandforsyning, hvor du kan få vand i vandkanden, uden at skulle gå for langt.

Gulvet i rummet, som du bruger til dit planteprojekt, bør være let at gøre rent. Det er nemt at komme til at drysse jord på gulvet og spilde en masse vand. Gulvtæpper er som regel ikke den bedste ide til et planterum, men trægulve og gulve med vinyl eller linoleum, er derimod relativt lette at rengøre.

Nogle LED vækstlys har indbyggede blæsere – eller ‘fans’ som de også betegnes. Disse blæsere kan give en del støj, og derfor kan det virke generende, hvis du har lamperne hængende i dagligstuen eller i soveværelset. Dog kan du bruge næsten alle grolamper fra SunFlux i stuen eller soveværelset, da de kommer uden larmende og servicekrævende blæsere.

Der er god økonomi i grolys med LED

De ”gammeldags” vækstlamper fungerede udmærket, men sammenlignet med LED grolys, havde de flere ulemper.
Vækstlamperne er tændt mange timer i døgnet, så almindelige vækstlamper har et meget stort strømforbrug og pærerne udvikler meget varme. Den høje varmeudvikling kan være direkte skadelig for mange planter. LED-grolys udvikler også varme. Sørg for korrekt monteringsafstand og ventilation; varmeudviklingen og belysningsstyrken afhænger af den enkelte model.

LED belysningen er også en bedre økonomisk løsning, og det vil kunne mærkes på el-regningen. Samtidig vil det lavere energiforbrug medføre en mindre CO2-udledning og være bedre for miljøet.

Endelig er LED gropærer kendt for deres lange levetid. Flere af LED grolamperne har en forventet levetid på op mod 50.000 timer, og de kan holde til at blive tændt og slukket utallige gange. Du skal derfor næsten aldrig skifte pærer i vækstbelysningen.

Et alternativ til pære er at bruge LED bånd i reoler og hylder hvor pladsen er trang. Et andet alternativ er at montere GU10 LED pære i et indbygningsspot i loftet.

Kontakt

Er du i tvivl, har spørgsmål eller brug for hjælp? Så står vi klar med gode råd og vejledning, så kontakt os endelig!