Ærteskud - 5 trins guide til at dyrke dit eget sunde grønt

Dyrkning af ærteskud derhjemme er en nem og lækker måde at få adgang til frisk grønt i køkkenet. Ærteskud er rige på vitaminer og mineraler, såsom A, C, B1, B2, B3, B6, K, fosfor, jern og calcium, og de er nemme at dyrke, kræver minimal plads og kan dyrkes året rundt. Derudover er de nemme at dyrke økologiske, da du kan kontrollere, hvilken jord og vand du bruger.

Hvad er ærteskud?

Ærteskud er små ærteplanter, der er spiselige og kan bruges som ingrediens i forskellige retter. De er rige på vitaminer og mineraler, og er kendt for deres friske smag og sprøde konsistens. Ærteskud dyrkes fra ærtefrø og kan dyrkes både i jorden og i spirebakker indendørs. De er nemme at dyrke og kræver minimal plads, og kan dyrkes året rundt. Ærteskud er også kendt for deres æstetiske værdi, som det lysegrønne farve og fine spæde blade på sprøde stængler og små slyngtråde, det er et smukt syn.

Trin 1. Forberedelse til dyrkning af ærtespirer

Før du går igang med at dyrke ærteskud, bør du forberede følgende:

Valg af frø:

  • Frøkvalitet: Vælg kun frø fra velrenommerede leverandører, der har en god sporbarhed og sælger frø med en dokumenteret høj spireevne.
  • Sort: Der findes mange forskellige sorter af ærter, såsom grønne, gule, røde, søde, og markærter mf. Vælg en sort, der passer til dine præferencer.
  • Certificering: Vælg økologisk certificerede frø, hvis du vil undgå kemikalier, pesticider og svampemidler som er skadelige for helbredet. Vælg kun leverandør som er certificeret af Landbrugsstyrelsen (se deres hjemmeside), Da det er din sikkerhed for en høj kvalitet af frøene der leveres. 

- Dyrkning i såbakker

  • Såbakker/spirerbakker er et populært valg til dyrkning af ærteskud, fordi de er nemme at bruge og kræver minimal plads. De er ideelle til at dyrke ærteskud indendørs, da de kan placeres på en selv en lille plads. Desuden er såbakker nemme at rengøre og kan genbruges år efter år hvis de er af en høj kvalitet. Det anbefales at købe spirebakker der kan tåle at komme i opvaskemaskinen, da det letter rengøringen betydeligt, og du spare miljøet for meget skadeligt plastik. 
  • Husk at få en bakke med drænhuller, og en god underbakke, da ærtespirer har bedst af at blive vandet nedefra - hvis der vandes oppefra risikerer du at der dannes råd og mug mellem ærterne. 

- Valg af grolys

Ærteskud kan dyrkes i vindueskarmen, med det medføre nogle ulemper, fx strækker spirerne sig meget, hvilket betyder at planterne nemmer vælter og giver en dårlig høst. De vil også tage længere tid om at blive udvokset, og så kan du hurtigt tørre ud hvis solen kigger forbi - det er trist at miste hele høsten lig før den er klar.

Derfor anbefales det at man vokser planterne under en god grolys lampe med et hvidt fuldspektrum lys - da det giver højeste udbytte og de flotteste planter. Ærteskud bør minimum får 140-200 μmol/s*m² for at udvikles bedst muligt. Vi anbefaler at bruge de effektive SunLight Pro-Gro T8 lamper, som fortrækkes af de professionelle mikrogrønt producenter.

- Valg af gromedie/jord

Der er flere forskellige typer af gromedier, du kan vælge imellem, når du dyrker ærteskud, her er nogle af de mest populære:

  • Uden gromedie: Kræver at der bruges spirer-bakker som har en form for net i bunden så rødderne kan vokse igennem til underbakkens vand. Giver normalt et mindre godt resultat da ærtefrøene nemt tørre ud før de når at sætte rødder - hvis den metode fortrækkes, anbefales det at sætte et gennemsigtigt låg over bakken.
  • Coco coir/kokosfiber: Det er et bionedbrydeligt medium, som er miljøvenligt og komposter-bare efter brug. De er lavet af kokosfiber, som er et restprodukt fra fremstilling af kokos produkter. Materialet er godt drænende og godt til at regulere fugtigheden i den vigtige rodsætningsfasen. Kokosfiber er perfekt til dyrkning af mikrogrønt, samt billigt i indkøb, det kan derfor anbefales for størst udbytte af de dyre frø!
  • Rockwool: Det er et mineralbaseret medium, der er godt drænende, og er populært til hydroponiske opsætninger, men det er ikke en særligt miljøvenlig løsning, og svær at håndterer indendørs, samt det er ikke nedbrydeligt eller komposter-bare. Kan ikke genbruges.
  • Jord: Det er det mest almindelige medium til dyrkning af planter, men anbefales ikke til dyrkning af mikrogrønt, da det indeholder mange skadelige bakterier mf. som ikke bør komme i kontakt med menneske føde! Desuden kan have-/såjord ikke bruges i en økologisk vækst af mikrogrønt da det ikke er økologisk, det gælder også det der kaldes økologisk såjord!
  • Hampemåtter: Smarte da de kan klippes til din bakkes størrelse, samt de er miljøvenlige og komposter-bare. Er et forholdsvis dyrt produkt. Og en af ulemperne at de er dårlig til at holde på vandet, så frøene tørrer nemt ud, samt de giver et laver udbytte end kokosfiber, desuden kan de ikke genbruges.

Trin 2: Såning af frøene

For at starte ærternes spire proces; lægges ærtefrøene i blød i rent vand i ca. 8-12 timer. Dette gøres for at hjælpe frøene med at suge vand til sig og de blive derefter kuglerunde som da de var friske, hvilket fremme spiringen. Det er vigtigt at brug helt rent vand, da det kan påvirke spiringen af frøene.

Herefter klargøres en spire/såbakke med et lag af ca. 10mm kokosfiber eller andet gromedie jævnt fordelt i hele bakken, gromediet presse let sammen, evt. med en anden bakke af samme størrelse.

Nu spredes opvandet frø jævnt ud i hele bakken, og presse let ned i gromediet med en anden bakke. Hvis du ønsker at fremme spiringen og rodsætningen, kan det anbefales at sætte en anden spirebakke oven på frøene. Det holder på fugtigheden og frøene tror de er nede i jorden. De vil derfor sætte rødderne hurtigere end hvis der blot var et låg på bakken.

 

Trin 3: Vanding og pleje

Efter at have plantet ærtefrøene, vil de begynde at etablere rødder i kokos-fiberne, hvorefter de fortsætte ned i underbakken. Når rødderne kan ses i underbakken, skal man sørge for at tilføje vand for at sikre, at de ikke tørrer ud. Det er vigtigt at holde øje med vandstanden regelmæssigt, både om morgenen og om aftenen for at sikre, at planterne har tilstrækkeligt med vand. Hvor meget der skal vandes afhænger af temperaturen og størrelsen på planterne, og det er vigtigt at ikke over- eller undervande dem da det kan medfører at rødderne rådner og ærteskuddene dør. Hold temperaturen i rummet under 25°C, da ærterne spirer bedst hvis der ikke er alt for varmt.

Efter ca. 10-14 dage er de lækkere ærteskud klar til at blive høstet.

Trin 4: Høst og opbevaring

Efter ca. 10-14 dage, vil ærteskuddene have nået en højde af ca. 10-15 cm, og er nu klar til at blive høstet. Det anbefales at klippe dem af et par cm over frøet med en skarp ren saks eller kniv, således at man undgår at skade det neders skud på stænglen. Efter høst, er det vigtigt at fortsætte med at vande, således vil der komme en ny omgang skud efter en uges tid. Det kan gentages 2-3 gange, dog vil udbyttet mindskes for hver ny omgang. Man kan evt. tilsætte en god flydende gødning til vandet, hvilket vil øge udbytte en del.

Efter høst kan ærteskud opbevares et par dage i en lukket beholder i køleskabet, hvis der er brugt kokosfiber og økologiske frø, behøver du ikke at skylde planterne før de spises.

Afsluttende bemærkning

Ærteskud er en alsidig ingrediens, der kan bruges i mange forskellige retter. De kan fx tilsættes i salater for ekstra smag og crunch, eller som en del af en grøntsagsblanding i en wokret. Ærteskud er også et godt supplement til sandwich eller pizza toppings. De kan også tilføjes til pasta-retter eller serveres som en sund side ret. Ærteskud kan også tørres og bruges som en snack eller som en ingrediens i en grøntsagsblanding, som kan bruges i forskellige retter. De kan også bruges som en dekoration på forskellige retter.

Ærteskud er også kendt for deres høje indhold af vitaminer og mineraler, især folat og vitamin K, samt protein og fiber. De er også rige på antioxidanter, som kan hjælpe med at beskytte kroppen mod skader fra frie radikaler. De har også et lavt antal kalorier og fedt, hvilket gør dem til et godt valg for dem, der ønsker at opretholde en sund kost.

Du kan også eksperimentere med at lave dine egne ærteskud dressing eller pesto ved at blende ærteskud med olivenolie, hvidløg, citronsaft, salt og peber. Eller du kan lave en frisk ærteskud hummus ved at blende ærteskud med kikærter, hvidløg, citronsaft, tahini, salt og peber. Der er mange forskellige måder at bruge ærteskud i madlavningen, så eksperimentér og find din favorit.