Indbygningsspots | Alt, der er værd at vide

 

Hvilken LED indbygningsspot skal jeg bruge?

Valget af den rette indbygningsspot kan være en udfordring, da der er flere faktorer, der skal overvejes. Først og fremmest skal du tage hensyn til, hvor i hjemmet lampen skal installeres. Køkkenet, badeværelset og gangområder kan have forskellige belysningskrav og dermed kræver forskellige typer spots. For det andet skal du tage højde for dine specifikke lysbehov. Disse kan omfatte faktorer som lysstyrke, spredning og lysfarve. For eksempel kan et område, der bruges til læsning, kræve en højere lysstyrke og en mere koncentreret spredning, mens et afslappende område kan drage fordel af en lavere lysstyrke og en bredere spredning. Lysfarven kan også påvirke stemningen i rummet. Endelig skal du overveje, om LED indbygningsspotten er kompatibel med din eksisterende lysdæmper. Ved at overveje alle disse faktorer, vil du være i stand til at vælge den LED indbygningsspot, der passer bedst til dine behov og præferencer.

 

3 fordele ved LED spots til indbygning

LED indbygningsspots har mange fordele, der gør dem til et populært valg for både private boligejere og erhvervslivet.

Her er tre af de mest betydelige fordele ved at vælge LED spots til indbygning:

  1. Energibesparelse: En af de mest markante fordele ved LED spots er deres høje energieffektivitet. LED-teknologi bruger markant mindre energi end traditionelle lyskilder som halogen- eller glødepærer. Dette betyder, at du kan reducere dit energiforbrug og dermed dine energiomkostninger betydeligt, når du skifter til LED. Ud over besparelsen på dine energiregninger, bidrager du også til en mere bæredygtig planet ved at minimere dit energiforbrug.

  2. Lang levetid: LED spots er kendt for deres lange levetid, ofte op til 25-50.000 timer. Dette er langt længere end traditionelle pærer, hvilket betyder at behovet for at skifte pærer bliver markant reduceret. I det lange løb kan dette også spare dig for både tid og penge.

  3. Designfleksibilitet: LED indbygningsspots kommer i en bred vifte af stilarter, størrelser og lysfarver. Dette giver dig en høj grad af fleksibilitet, når det kommer til at vælge den rigtige belysning til dit hjem eller arbejdsplads. Uanset om du leder efter noget minimalistisk og moderne, eller noget mere traditionelt, er der sandsynligvis en LED indbygningsspot, der passer til dine æstetiske behov og præferencer. De kan også installeres i en række forskellige miljøer, fra køkkenet til badeværelset, takket være deres kompakte størrelse og alsidige design.

 

En LED spot kan bruges mange steder i boligen. Ved at vælge den rette pære kan du opnå et meget direkte arbejdslys over køkkenbordet eller lys med mere spredning – til f.eks. gangarealer og større lokaler, der ønskes godt oplyst. Spredningen af lyset afhænger af den lyskilde du vælger.

LED pærer giver et meget kraftig lys, men de bruger ikke ret meget strøm. Du vil derfor kunne spare en del penge på elregningen ved at udskifte din eksisterende belysning med LED spots.

Det er dog ikke kun på strømregningen, du vil se en besparelse. LED spots har en meget lang levetid og kan lyse i op til 20.000-30.000 timer, før de skal skiftes. På den måde sparer du på indkøb af nye pærer og samtidig også besværet med udskiftningen.

 

Indbygningspots monteret direkte i isoleringen

I mange installationer er det nødvendigt at kunne sætte indbygningsspots direkte op i loftets isoleringen. SunFlux' indbygningsspots er alle godkendte til at blive monteret direkte i isoleringen. Vi anbefaler, at du kombinerer dit valg af indbygningsspot med LED GU10 pærer fra SunFlux, da de har et design, som er lavet til netop indbygningsspots.
 

GU10 er den eneste pære, der passer til indbygningsspots, det skal man lige være OBS på. Du kan se vores GU10 pærer HER. Vil du læse mere om GU10 pæren, har vi skrevet lidt om den HER.

 

Indbygningsspot til badeværelset

På badeværelse har du brug for både en generel rumbelysning og en mere direkte, samt koncentreret belysning ved spejlet. Det kan derfor anbefales at sætte indbygningsspots op i loftet for at skabe en god, generel belysning, samt en ekstra lampe ved spejlet.
I et badeværelse kan man næsten ikke få for meget lys, så vælg nogle kraftige spots som også kan dæmpes. Det giver mulighed for at skrue helt op for lyset, når man skal bruge et godt arbejdslys foran spejlet, og at skrue ned igen og komme tilbage til en mere rolig, afdæmpet og hyggelig belysning.

På badeværelset er det især vigtigt at vælge lyskilder med meget høj farvegengivelse(Ra), da du ellers ikke kan se alle nuancerne, når der eksempelvis skal lægges makeup og du vil opleve at hudfarven kan se mærkelig ud. Vi anbefaler, at du vælger lyskilder med en Ra på mindst 95% af dagslyset. Se udvalget her.


Du kan læse mere om RA værdi og anden nyttig info om indendørs belysning HER.

 

Før du vælger en indbygningsspot til badeværelset, er det vigtigt at sætter sig ind i de særlige krav og regler, der stilles til lamper som bruges i et vådrum:

Kapslingsklasser efter ny standard

Når du skal installere elektrisk materiel på et badeværelse, skal du være opmærksom på områdeopdelingen.

Elektrisk materiel, inklusive SELV-udstyr, skal have mindst følgende kapslingsklasse:

Område Krav i HD 60364-7-701:2007 Kapslingsklasse i praksis Kapslingsklasse, når elektrisk materiel udsættes for spuling
0 IPX7 IP67 IP67
1 IPX4 IP44 IP55
2 IPX4 IP44 IP55

Område 0 må der kun installeres lampemateriel, hvis materiellet på samme tid:

  • Overholder den relevante standard og er egnet til anvendelse i dette område - efter fabrikantens anvisninger for anvendelse og montering.
  • Er fastmonteret og permanent forbundet
  • Er beskyttet ved SELV med en mærkespænding, der ikke overstiger 12 V a.c. eller 30 V d.c.

Område 1 må der kun installeres fastmonteret og permanent forbundne lamper

  • Lamper beskyttet ved SELV eller PELV med en mærkespænding, der ikke overstiger 25 V a.c. eller 60 V d.c.
  • Belysningsarmaturer

Materiellet skal være egnet til at blive installeret i område 1 efter fabrikantens anvisninger for anvendelse og montering.

Du kan læse mere om reglerne for belysning i vådrum her

 

Indbygningsspot til Køkkenet

I køkkenet er det meget vigtigt med god og rigelig belysning, som har en meget høj farvegengivelse (Ra). Med en høj farvegengivelse bliver maden mere naturlig at se på og det er nemmer at se, hvis kødet er ved at blive dårligt. Bevares, man kan selvfølgelig lugte til kødet, men det er måske meget rart med en belysning, der gør det muligt at stole på synssansen også.

At placere indbygningsspots i køkkenets loft er en god løsning til generel rumbelysning. Vælg spots med stor spredning, så du får lyset fordelt på et stort område. Sørg især for godt lys ved vasken og køkkenbordet, hvor du tilbereder maden, og placér dine spots så langt inde over bordet, at du ikke selv står og skygger for lyset.

Du kan med fordel vælge indbygningsspots i køkkenet, der er justerbare, så du kan kippe/vinkle lyset i den retning, hvor du har brug for det. I køkkenet kan det også være en god idé at montere ind- eller påbygningsspots under dine overskabe eller hylder. Det giver et godt og direkte arbejdslys.

Hvis du ikke mener, at indbygningsspots er det rette under dine køkkenskabe, kan du med fordel overveje at bruge et LED bånd i stedet.

Du kan her se hele vores sortiment af indbygningsspots til køkkenet

LED spots kan bruges både inden- og udendørs

En anden meget stor fordel ved LED indbygningsspots er, at de kan bruges overalt i boligen – både ude og inde. Alle indbygningsspots fra SunFlux kan, som nævnt tidligere, indbygges direkte i loftsisoleringen uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Indbygningsspot til indendørs brug

Indbygningsspots er ideelle at indbygge i loftet i f.eks. køkkener og køkken-alrum, hvor der skal være et godt lys til madlavning, lektielæsning og andre af familiens aktiviteter. Hvis der skal være god belysning, f.eks. på køkkenbordet, giver en LED spot et meget direkte og effektivt arbejdslys.

Andre steder, hvor der kræves et godt lys, kunne være entréer, gangarealer og trapperum. Her skal de indbyggede spots oplyse et større areal, og du kan med fordel vælge en lyskilde, der giver en større spredning af lyset.

Badeværelser er et oplagt sted at bruge LED spots. Ved at vælge spots der er IP44 klassificerede, kan du bruge spots i loftet over hele badeværelset. En IP44 klassificering betyder, at indbygningsspotten er stænktæt og beskyttet mod fugt.

Indbygningsspot til udendørs brug

Det er blevet meget populært at bruge spots udenfor på husets udhæng, eller vægge - de giver et flot varmt indbydende lys, men også en diskret belysning som har en stor effekt.

Samtidig øger de sikkerheden for husets beboere ved at skræmme indbrudstyve væk fra de oplyste områder.

SunFlux har et bredt udvalg af indbygningsspots, som kan bruges til udendørs montering, de kan f.eks. monteres i carporten, eller under husets udhæng.

Før du begynder på dit projektet, og bestiller spots, skal det besluttes hvor de skal monteres. I de fleste tilfælde vil en IP44 tæt indbygningsspot være et fint valg til et udhæng eller en garage/carport.

Du kan opnå et enormt godt og smukt lys rundt om huset ved at bygge spots ind i husets udhæng. Husets mur reflekterer lyset og giver dermed et godt og behageligt lys. LED indbygningsspots kan også bruges i carporten, garagen og udhuset, så du har et godt lys, når du kommer hjem efter mørkets frembrud.

Udendørs spot med sensor

Du kan kombinere de enkelte udendørsspots med en bevægelsessensor. Sensoren tænder automatisk for lyset, når den registrerer bevægelse. Ved kun at tænde lyset når der er brug for det, skal du ikke bruge så meget strøm, og du vil opnå endnu større energibesparelse. Det er muligt at installere flere forskellige sensorer, så lyset tænder individuelt ved f.eks. hus, garage, carport osv.

Når du skal vælge udendørsspots, kommer IP44 klassifikationen igen ind i billedet. Ligesom på badeværelset er det vigtigt, at udendørs LED spots er beskyttet mod regn, sne og anden fugt. Hos SunFlux har vi et stort udvalg af IP44 godkendte spots, som netop er beregnet til indbygning i udhæng og lignende steder, hvor de med stor sandsynlighed vil blive udsat for fugt en gang imellem.

Du kan se hele vores sortiment af indbygningsspots til udendørs brug her! 

Sådan vælger du den rette LED spot

Når du skal vælge spots, skal du vælge den type, der er passer bedst til formålet. Som nævnt er det vigtigt, at du vælger en spot der er beregnet til badeværelset, udendørs brug osv. Der er dog andre lige så vigtige aspekter, som du også kan kigge på.

Ved at vælge spots med de rette funktioner og egenskaber fra starten får du et langt bedre udbytte af købet. Du skal bl.a. være opmærksom på:

Montering af indbygningsspots

Hvis du bygger nyt eller bygger om, så kan du med fordel planlægge, hvor dine LED indbygningsspots skal placeres. Det er naturligvis lettere at montere indbygningsspots fra starten i et byggeri, end det er at eftermontere.

Eftermontering af spots i et eksisterende loft kræver, at du kan komme til at trække kabler til strøm mellem de enkelte spots. I etplans parcelhuse kan alt ofte tilsluttes fra loftrummet, og en stor fordel ved SunFlux indbygningsspots er, at de er godkendt til indbygning direkte i isoleringen. Du skal derfor ikke have særlige kasser eller lignende over hver spot.

Indbygning i et eksisterende udhæng kan i langt de fleste tilfælde også sagtens foretages efterfølgende, da kabler let kan trækkes over udhængsbrædderne. Det er naturligvis den enkelte konstruktion, der afgør, hvor let opgaven vil være.

Stor besparelse på LED indbygningsspots med lyskilde.

En meget vigtig parameter er RA-værdien, som bestemmer kvaliteten af lyset. Jo højere den, er jo tættere på dagslys er lyset fra spottet og dermed bliver farvegengivelsen også bedst. Alle vores LED spots har RA95+ hvilket giver en værdi på imponerende RA95-97.

Afstand mellem spots?

Mange er ofte i tvivl om, hvor tæt deres LED spots skal placeres og hvor mange indbygningsspots, der skal sættes op. Der findes ikke et præcist svar på, hvor mange der skal bruges, da det er forskelligt alt efter, hvor meget lys du har brug for, samt hvilken effekt og type spot, du vælger.

Herunder har vi nogle gode tips, som kan bruges, som en vejledning:

  • Vælg en afstand på ca. 1 til 2 meter mellem hver spot.
  • Tænk over hvilken effekt, du ønsker. Det kan være fristende at vælge en kraftig lyskilde med stor spredning for at spare på installationsomkostningerne. Det har dog den ulempe, at lyset hurtigt bliver for spredt og kan virke blændende. Vi anbefaler derfor, at du vælger en spot med en spredning på ca. 40 grader og en effekt på ca. 4,5Watt - det vil for de fleste mennesker være et fornuftigt valg af lysstyrke.
  • For en carport bør du vælge en pære med høj spredningsvinkel for at få en god lysdækning af arealet.
  • De fleste af SunFlux indbygningsspots er kipbare (kan vinkles), hvilket giver muligheder for at vinkle lyset og oplyse bestemte områder, eller korrigere din taghældning. Derudover kan det minimere blændingen, når du kan vinkle spotten.
  • Ved hoveddøren kan det anbefales at placere flere spots tættere over døren, for at få godt med lys ved indgangspartiet.
  • Dæmpning af spots kan også være en fordel, evt. sammen med en dagslys og bevægelsemelder.
  • Det kan stærkt anbefales at du ikke sætter spots op foran vinduer og glaspartier, da det kan virke generende med genspejling etc.

  

* Spørg evt. din elektriker til råds, så du er sikker på, at alle forholdsregler bliver overholdt.

  

Vi har et stort udvalg af LED indbygningsspots til hele boligen - Har du brug for hjælp, til at vælge de rigtige indbygningsspots, så kan du kontakte altid kontakte os - Vi glæder os til at høre fra dig!